Temaet for årets menighedslejr er:
Profeti – At lytte til Gud
Uanset hvordan vi vender og drejer det, vil temaet for enhver lejr altid være fællesskab, og denne lejr er bestemt ingen undtagelse! Vi vil bruge god tid sammen, vi vil feste og give plads til de gode lange spontane snakke ;o)
Derudover vil lejren være en tid, hvor vi søger Gud sammen som kirke og træder ind i en refleksionsproces, så vi forhåbentlig forlader lejren med en større bevidsthed om og opmærksomhed på, hvad Gud har på hjertet.
Fredag ankommer vi på lejren og vil om aftenen modtage undervisning af Mark Aldrigde om det at lytte til Gud. Mark er til dagligt præst i ‘Charge of Oak Tree Anglican Fellowship’ i London og er en del af New Wine International Networks – og særligt ved hans undervisning er, at han ikke blot fokuserer på teoretisk undervisning, men også på praksis! – det bliver helt sikkert inspirerende.
Mark vil også undervise lørdag formiddag. Om eftermiddagen vil der være tilbud om forskellige workshops (Mark vil stå for en af dem) – og så vil der være god tid til bare at være sammen ;o)
Søndag vil vi runde lejren af med en kort gudstjeneste og bøn for hinanden.
Der vil naturligvis være program for teenagere og børn